En energirapport giver dig overblik over en boligs energiforbrug og muligheder for forbedringer
Når du køber, sælger eller bygger en ejendom, vil du ofte støde på begreber som energimærkning, energiramme og energirapport. Men hvad dækker de egentlig over, og hvorfor er de vigtige at forstå?
En energirapport er en samlet vurdering af en ejendoms energiforbrug og energieffektivitet. Den giver et overblik over bygningens nuværende tilstand og indeholder anbefalinger til forbedringer, der kan reducere energiforbruget.
Hvad er en energirapport?
En energirapport – også kendt som en energimærkning – er en energitilstandsrapport, der vurderer en ejendoms energiforbrug. Den indeholder blandt andet:
- Energimærke: En skala fra A til G der viser bygningens energieffektivitet. A-mærkede bygninger er de mest energieffektive, mens G-mærkede bygninger har et højt energiforbrug.
- Forventet årligt energiforbrug: En beregning af hvor meget energi bygningen bruger til opvarmning, ventilation, varmt vand og eventuelle vedvarende energikilder.
- Beskrivelse af isolering og opvarmning: Oplysninger om tag-, væg- og gulvisolering samt hvilken type varmeanlæg, der anvendes.
- Anbefalinger til forbedringer: Konkrete forslag til energioptimering, fx udskiftning af vinduer, efterisolering af loft eller opgradering til en mere energieffektiv varmekilde.
Energirapport til hus Energimærke er et lovpligtigt dokument ved salg af boliger og skal tage udgangspunkt i reglerne i det gældende bekendtgørelse herom, som er standardiseret beregningsmetode. Energistyrelsen står bag reglerne for energimærkning, og rapporten skal altid udarbejdes af certificerede energikonsulenter – som os hos EnergiOptimo.
Hvad kan man bruge en energirapport til?
For købere giver energirapporten en dybere forståelse af boligens energimæssige stand. Det giver en bedre mulighed for at kunne forudse de fremtidige driftudgifter til opvarmning og eventuelle forbedringsmuligheder i bygningen. For sælger er det lovpligtigt at kunne fremvise et gyldigt energimærke i en energirapport i forbindelse med salg.
Hvis du overvejer en energirenovering, giver rapporten et konkret overblik over, hvor du bedst kan sætte ind for at reducere varmetab og energiforbrug.

Hvad er en energiramme?
En ernergiramme udføres i forbindelse med nybyggeri. Dette er opskriften for bygherre til, hvordan byggeriet skal opføres, for at overholde energikrav i henhold til BR 18 kapitel 11. En energiramme adskiller sig fra en energirapport ved at være en beregning, der er projekterende og derfor foretages inden byggeriet igangsættes. Den viser, hvordan en nybygget ejendom forventes at overholde de fastsatte energikrav til energiforbrug pr. kvadratmeter, der er fastsat i Bygningsreglementet.
Når et nyt byggeri er færdigt, skal det have en energimærkning, der viser, at bygningen rent faktisk lever op til energirammen.
Energimærket (til nybyggeri) er en uvildig kontrol og dokumentation for at det opførte byggeri stemmer overens med den projekterede energiramme og at byggeriet overholder gældende energikrav. Nybyggeri energimærkes altid på baggrund af en energiramme.
- Energimærker til eksisterende byggeri:
Er en energitilstandsrapport med forbedringsforslag til køber / lejer.
og
- Energimærke nybyggeri:
Er en dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav til energi i forbindelse med færdigmeldelse af byggesag.
Energirammen er med andre ord en plan, mens energimærke og energirapporten for nybyg er en evaluering af den færdige bygning.
Hvor længe gælder en energirapport?
En energirapport gælder i 10 år fra udstedelse, medmindre der sker ændringer i bygningen, som påvirker ejendommens energiforbrug og energieffektivitet. Hvis der findes en gyldig energirapport på en given adresse, kan du slå denne op på energistyrelsens hjemmeside.
Få din energirapport eller energiramme af EnergiOptimo
Hos EnergiOptimo er vi certificerede energikonsulenter og kan både udarbejde energirammer til nybyggeri og udstede energimærker til både nybyggeri og eksisterende bygninger. Dog kan vi ikke udføre både energiramme og energimærke på den samme bygning. Vi sikrer, at du får de korrekte beregninger og dokumentation, så du kan sørge for at din bolig lever op til gældende krav.
Har du brug for en energirapport i forbindelse med et boligsalg, eller skal du have udarbejdet en energiramme til et kommende nybyggeri? Vi har fuld gennemsigtighed i vores energirapport pris og overholder altid energistyrelsens regler for øvre grænse for prissætning af energimærkning. I vores prisoversigt kan du se hvad en energirapport koster.
Kontakt os i dag, så hjælper vi dig godt videre med de nødvendige rapporter og energirådgivning.