— energimærkning af små og store ejendomme —

Energimærke på ejendom

Og få mere at vide

Energimærke på ejendom

Som certificeret virksomhed (ISO 9001) med certificerede energikonsulenter tilbyder vi professionel energimærkning. Et energimærke på din ejendom er en vurdering, der giver dig

Energimærkningens betydning og anvendelse

Energimærke på en ejendom er en teknisk vurdering af bygningens energiforbrug og energieffektivitet. Ifølge Energistyrelsen skal alle bygninger, der anvendes til beboelse eller erhverv, have en gyldig energimærkningsrapport ved salg, udlejning eller ibrugtagning af nybyggeri. Rapporten er baseret på beregninger af bygningens energibehov til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation og eventuelt nedkøling m.m..

Et energimærke er gyldigt i 10 år (så længe det fortsat er retvisende). Sælges ejendommen inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes. Foretages der ændringer i perioden af væsentlig grad, der medfører, at energimærket ikke længere er retvisende, så ophører gyldigheden af energimærket.

Energimærkningen vurderes på en skala fra A2020 til G, hvor A2020 er den mest energieffektive standard. Denne skala tager blandt andet højde for den samlede energieffektivitet, herunder isoleringsniveau, tekniske installationer og eventuelle energiløsninger som solceller eller varmepumper. Skalaen er ikke blot et udtryk for energiforbrug, men snarere et udtryk for udledning af CO2, så resultatet er en kombination af energiforbrug og varmekilde.

Hvis man eksempelvis har to næsten identiske huse, hvor det ene opvarmes med fjernvarme, og det andet med oliefyr, kan husene have det samme energiforbrug (kWh). Men huset med oliefyr har en større CO2 udledning og kan dermed have et ringere energimærke.

Hvis du har behov for at finde energimærke på en ejendom, kan du finde energimærket på en given adresse via Energistyrelsens hjemmeside: Find dit energimærke.

Lovpligtigt energimærke

Energimærkning er lovpligtig i flere situationer og reglerne omfatter både energimærkning af huse, erhvervsejendomme og offentlige bygninger.

Salg af ejendom

Ved salg af bolig eller erhvervsejendomme skal en gyldig energimærkningsrapport stilles til rådighed for køber. Dette sikrer, at køber har adgang til vigtig information om ejendommens energiforbrug og eventuelle forbedringsmuligheder.

Udlejning af ejendom

Ved udlejning skal energimærkningsrapporten gøres tilgængelig for lejere, så de kan vurdere bygningens driftsomkostninger.

Nybyggeri

For nybyggeri er det et krav, at energimærkningen udarbejdes inden bygningen tages i brug, for at dokumentere, at den lever op til de energimæssige krav i Bygningsreglementet.

Få energimærke til din ejendom fra certificeret energikonsulent

Som certificeret energikonsulent arbejder vi efter de gældende standarder, der er fastlagt af Energistyrelsen. Derudover overholder vi altid reglerne for øvre prissætning for energimærkning. Dette sikrer, at du får en gennemsigtig og fair pris.

Vi udfører både energimærkning og udarbejder energirammer (til nybyggeri). Dog må vi udfører begge ting på samme sag, da det ikke er tilladt at udstede energimærke på baggrund af en energiramme, som man selv har lavet.

Derudover tilbyder vi professionel energirådgivning og hjælp til at finde de bedste løsninger, der kan forbedre din boligs energioptimering. Kontakt os for en konsultation om energimærke til din ejendom.

Sådan udarbejdes en energimærkningsrapport
for eksisterende ejendomme

Udarbejdning af et energimærke starter med en teknisk inspektion af bygningen, hvor vi vurderer tag, ydervægge, gulve og vinduer for at identificere isoleringsniveauet og potentielle varmetab, der henviser til, hvor godt de enkelte bygningsdele isolerer.

Vi analyserer desuden de tekniske installationer som opvarmningssystemer, ventilationsanlæg, varmtvandsbeholdere og eventuelle vedvarende energiløsninger som solceller eller jordvarme. Disse vurderinger sikrer, at rapporten tager højde for både bygningens konstruktion og de energiløsninger, der er installeret.

For at give et retvisende billede af ejendommens energimæssige ydeevne, vurderer jeg også forsyningsformens virkningsgrad samt den anvendte type energikilde. Dette gøres ved hjælp af energifaktorer, som udtrykker forholdet mellem den energi, der leveres til bygningen, og den energi, der er brugt til at producere og levere den.

Energifaktorerne afhænger af energikildens produktionsmetode og fastsættes nationalt. Disse faktorer sikrer, at energimærkningsrapporten afspejler bygningens reelle energimæssige ydeevne.

Ejendommens ydeevne henviser til, hvor godt bygningen udnytter energien til opvarmning, køling, ventilation og varmt brugsvand, samtidig med at den begrænser energitab gennem konstruktioner som tag, vægge, vinduer og gulve.

Ydeevnen vurderes ud fra flere tekniske faktorer, herunder:

Isoleringsniveau
Hvor godt bygningens konstruktioner forhindrer varmetab.

Effektivitet af tekniske installationer
Hvordan opvarmnings- og ventilationssystemer præsterer.

Forsyningsform og energikilde
Den type energi, bygningen bruger, og dens miljømæssige fodaftryk (målt ved energifaktorer).

Samlet energiforbrug
Beregninger af hvor meget energi bygningen kræver for at opnå komfortable leve- og arbejdsforhold.

Ved energimærkning bruges alle disse faktorer til at placere ejendommen på skalaen fra A-G, der gør det muligt at sammenligne den med andre bygninger. En høj ydeevne betyder mindre energiforbrug, lavere udgifter og en mere energivenlig drift.

På baggrund af denne gennemgang udarbejder vi en energimærkningsrapport, som præcist beskriver bygningens energimæssige tilstand og foreslår forbedringstiltag. Alle forslag er vurderet på deres tekniske og økonomiske potentiale, så du får en realistisk og anvendelig handlingsplan.

Sådan udarbejdes en energimærkningsrapport for nybyg

Dette er en dokumentationsproces. I denne forbindelse udarbejdes energimærket på baggrund af en energiramme. Energirammen skal beskrive byggeriet, som det skal opføres og beregnet i henhold til gældende SBi-anvisning. Energimærket er derefter dokumentation for at energirammen stemmer overens med det opførte byggeri. At det opførte overholder gældende krav i henhold til den pågældende byggetilladelse. Foruden energirammen sammenholdes det opførte med materiale som: Tegninger af plan, snit, opstalt, og situation, datablade, indreguleringrapporter, trykprøve, vinduesordre med energidata.

Energimærkning udarbejdes på baggrund af dette materiale i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse herom. Alle energikonsulenter er underlagt lovkrav, og skal derfor bruge det samme materiale og metoder.

Scroll to Top