Renovering af taget i dit hjem er en vigtig beslutning, der kræver nøje overvejelser for at opnå de bedste resultater, både når det gælder energieffektivitet og holdbarhed. Som certificerede energikonsulenter har vi samlet nogle gode råd om energioptimering ved tagrenovering, så du ved, hvad du skal være opmærksom på gennem dit renoveringsprojekt.
Hvornår kan man renovere taget og hvornår bør man udskifte det?
Der er mange grunde til at overveje en tagrenovering, herunder ønsket om at forbedre isoleringen eller forlænge tagets levetid. Ældre tagkonstruktioner kan eksempelvis have problemer med varmeudslip, utætheder eller mangelfuld ventilation, hvilket kan øge energiforbruget og kan føre til fugtproblemer. En tag-renovering, der inkluderer bedre isolering og ventilation, kan derfor være afgørende for at hæve boligens energieffektivitet og mindske risikoen for fremtidige skader. Tagets isoleringsforhold har ligeledes betydning for bygningens energimærke.
At vælge mellem at renovere og få et helt nyt tag afhænger af flere faktorer, herunder tagets alder, tilstand og materialer samt omfanget af skader eller slid.
Man skal være opmærksom på, at ved udskiftning af bygningsdele (minimum 50%) såsom tag er der krav til isoleringsforhold som beskrevet i BR18 §274-279. Hos EnergiOptimo kan hjælpe med rådgivning om energikrav og energioptimering.
Her er nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst:
Når renovering kan være tilstrækkeligt
Mindre skader eller slid
Hvis taget kun har mindre skader, som fx enkelte revnede tegl, løse tagsten eller begrænset mos- og algevækst, kan en renovering ofte være nok. Her kan en grundig rensning, efterisolering eller udskiftning af enkelte dele forlænge tagets levetid.
Mindre problemer med isoleringen
Hvis det primære problem er energitab på grund af manglende eller forældet isolering, kan isolering af tag indefra eller efterisolering af tagfladerne være en økonomisk og effektiv løsning. Hvis dette ikke udføres byggeteknisk korrekt, kan det medføre fugt og skimmelsvamp, der kan være skadeligt for indeklimaet.
Dampspærre og ventilation kan forbedres
Hvis problemet skyldes en ineffektiv dampspærre eller dårlig ventilation, kan en renovering, der opdaterer og udbedrer disse elementer i nogle tilfælde, være nok uden at udskifte hele taget. Ved nybyggeri testes og dokumenteres husets tæthed og dermed dampspærre ved en blowerdoortest / trykprøve. Husk altid at det skal overholde kravene i BR18 §263 (husets tæthed).
Når et nyt tag kan være nødvendigt
Alder på taget
Hvis taget er over 30-40 år gammelt og viser tegn på omfattende slid, kan et nyt tag være den bedste løsning. Materialernes holdbarhed varierer – et tegl- eller skifertag kan have en levetid på op til 50 år, mens eternittage og betontagsten har kortere levetid.
Udbredt fugt- og skimmelproblemer
Hvis der er omfattende fugt- og skimmelskader, der har påvirket både isolering, tagkonstruktionen og loftsrum, kan det ofte være nødvendigt at udskifte hele taget. Fugt kan med tiden forringe konstruktionens bæreevne og føre til sundhedsproblemer.
Ønsket om ændret design eller materialevalg
Hvis du ønsker at ændre tagets design (fx ændre hældning, udvide med kviste eller ændre materiale) er et nyt tag nogle gange den bedste løsning. Desuden kan et nyt tag give mulighed for mere holdbare, energieffektive materialer og en helt ny energiprofil.
Efterlevelse af energikrav
Hvis taget ikke kan opfylde moderne energikrav selv efter renovering, kan et nyt tag være nødvendigt. Især i ældre boliger kan det være svært at energioptimere tilstrækkeligt uden at udskifte hele konstruktionen.
Vær desuden opmærksom på, at der gælder forskellige regler for efterisoleringskrav afhængigt af hvilken type af renovering, du foretager. Eksempelvis kan der i bygningsreglementet skelnes i mellem:
1. Reparationer (fx udskiftning af et par tagsten, malerarbejde, puds reparationer)
2. Ombygning (fx ny tagbelægning eller facadebeklædning).
3. Udskiftning af bygningsdel (fx udskiftning af en hel tagkonstruktion). Du kan altid se de gældende krav i Bygningsreglementets vejledning om efterisolering.
Bemærk at ved udskiftning af asbesttage/ asbestholdige tage gælder der nye og stregere krav til afskaffelse af dette fra januar 2024.
Få professionel energirådgivning inden du starter
Hvis du er usikker på, om renovering eller et nyt tag er den bedste løsning, kan en professionel vurdering af en certificeret energikonsulent eller tagkonstruktør være en stor hjælp. En grundig inspektion kan sikre, at du vælger den løsning, der bedst opfylder både dine energibehov og budgetmæssige overvejelser.
Inden du starter et projekt med renovering af tag, anbefales det derfor at få hjælp fra en fagperson. Hos Energioptimo tilbyder vi energirådgivning, som kan hjælpe dig med at sørge for, at du har overvejet gældende energikrav og får indregnet optimal isolering. Vi kan rådgive om de bedste materialer og teknikker til tagisolering i netop din bolig og rådgive om Bygningsreglementets standarder.
Isolering af tag
Isolering er en grundlæggende del af en energieffektiv tagrenovering. Hvis det er muligt, kan isolering af tag indefra være en effektiv måde at reducere varmetabet, specielt i tilfælde hvor ekstern efterisolering ikke er mulig. Bemærk at isolering indefra giver lavere loftshøjde, så man skal indregne om det er en mulighed som kan svare sig i forhold til den ønskede højde til loften, når arbejdet er udført.
En korrekt isolering af taget hjælper med at:
Mindske varmetab
En god tagisolering holder på varmen i vintermånederne, hvilket reducerer energiforbruget til opvarmning og kan medføre lavere energiudgifter.
Forbedre indeklimaet
En velisoleret tagkonstruktion holder temperaturen mere stabil i hele hjemmet, hvilket gør boligen mere behagelig og energieffektiv.
Forebygge fugt og skimmel
Korrekt isolering og ventilation modvirker fugtakkumulering, der kan føre til skimmel og andre skader. Det er især vigtigt at have en korrekt placeret dampspærre, så der ikke opstår kondens, som kan skade træværket og øvrige konstruktioner i taget.
Lovkrav til isolering af tag
Når du renoverer taget, er det nødvendigt at overholde gældende regler i Bygningsreglementet, som fastsætter minimumskrav til isoleringstykkelse og U-værdier. Ved renovering af tag skal isoleringen have en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K. Dette sikrer, at varmetabet holdes på et minimum, og at taget lever op til de energikrav, der gælder ved renovering.
Energikrav ved ombygninger, renoveringer og udskiftning af bygningsdele i følge bygningsreglementet:
- “Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader. Energikravene ved ombygning kan enten overholdes ved at overholde kravene til alle berørte bygningsdele i § 279 eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger i §§ 280-282. Renoveringsklasserne er en energiramme for eksisterende bygninger.
- Ombygninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, er rentable.”
Bemærk desuden:
- “Mindstekrav til klimaskærm ved ombygninger og andre forandringer i bygningen: Ombygning og andre forandringer i bygningen skal opfylde kravene til U-værdier og linjetab”
Mindstekrav til U-værdi ved renovering af tag
For at overholde Bygningsreglementets krav til varmetab skal din isolering i taget have en vis tykkelse. Det kan være svært at sige ét tal på tykkelsen på isolering i tagkonstruktioner, da det afhænger af forskellige faktorer, som hældning på taget, tagkonstruktionen, nuværende stand samt hvilke materialer boligen og taget er bygget med. Mindstekravet afhænger af U-værdien, som er et mål for varmetab.
Ved renovering af tagkonstruktioner gælder det, at U-værdien efter renovering skal ligge på højest 0,12 W/m²K. Ved renovering af tage med ovenlysvinduer skal linjetabet Ψ ved samlinger til disse ligge på <0,10 W/mK.
Du kan altid finde de gældende mindstekrav i Bygningsreglementet.
Vi kan hjælpe med at lave jeres U-værdi beregning og dermed hjælpe med at afklare hvilken tykkelse isolering, der er nødvendigt i netop jeres tagprojekt, så det stemmer overens med de gældende regler.
Installering af solceller i forbindelse med renovering af tag
Renovering af taget giver ligeledes mulighed for at integrere andre energibesparende løsninger, som kan reducere boligens energiforbrug yderligere. Tagrenovering er en oplagt lejlighed til at overveje installation af solceller på taget, som kan levere en grønnere energi til hjemmet og bidrage til en mere bæredygtig bolig.
Ved udskiftning af tag bør man derfor overveje at opsætte solceller. Ved at opsætte solceller kan man spare med det antal meter, som solcelelrne fylder i tagmateriale. Man skal altid huske at indregne om spærene i taget kan holde til belastningen, som solcellerne vejer.
Er du klar til at renovere dit tag?
Et godt gennemført tagprojekt kan føre til markante forbedringer af boligens energieffektivitet og sikre langvarige fordele både økonomisk og energimæssigt. Det er vigtigt at sikre, at dit tag lever op til de gældende krav og standarder for energioptimering. Hos EnergiOptimo tilbyder vi energirådgivning. Vores konsulenter kan hjælpe med alt fra valg af isolerende materialer og deres egenskaber til opdaterede beregninger af U-værdier, der er vigtige for at reducere varmetab i tagkonstruktionen.
Kontakt os for en grundig konsultation og få en skræddersyet løsning, der passer til netop dit hjem og dine behov.